Børnetøj i merino uld

Hvor meget tøj har din baby egentlig brug for?

Baby i merinould

Babytøj og børnetøj - hvordan gør man?

At blive forældre for første gang er en vidunderlig oplevelse, men det kan også være udfordrende at finde ud af, hvad man skal købe til sin lille nyfødte. En af de største bekymringer for mange førstegangsforældre er at finde ud af, hvor meget tøj deres baby egentlig har brug for. Det er vigtigt at have nok tøj til at holde din baby varm og tør, men samtidig bør man også tænke på miljøet og undgå at købe for meget. Vi ved samtidigt at de små hurtigt vokser ud af tøjet, så hvordan køber man smartest?

 

Guide til at handle babytøj med omtanke

Det er ikke altid nemt at handle både etisk og praktisk. Skal man gå efter økologiske produkter og hvornår er børnetøjet egentlig økologisk eller bæredygtigt? Her er nogle tips og tricks til, hvordan du kan vælge det rigtige tøj til din baby og samtidig tage beslutninger med bæredygtigt hensyn:

 

  1. Køb kun det tøj, du har brug for

Det kan være fristende at købe alt det søde og nuttede børnetøj til din baby, men det er vigtigt at tænke over, hvor meget tøj du faktisk har brug for. Som hovedregel bør du have omkring 5-7 sæt tøj i hver størrelse (fra 0-3 måneder, 3-6 måneder osv.), afhængigt af hvor ofte du ønsker at vaske tøjet. Hvis du bor et sted med skiftende vejr, bør du også have nogle varmere og nogle lettere stykker tøj til forskellige årstider. Eller vælge materialer, som går godt uanset årstid - her vil vi naturligvis gerne fremhæve merinould.

 

  1. Vælg bæredygtige materialer

Når du køber tøj til din baby, kan det være en god idé at vælge tøj fremstillet af bæredygtige materialer. Her skal man ikke lade sig narre af greenwashing (når virksomheder udgiver sig for at være mere bæredygtige end de er). Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvilke virksomheder der virkelig er bæredygtige, og hvilke der blot bruger bæredygtighed som en markedsføringsstrategi. I stedet for blot at kigge efter virksomheder, som er 'økologiske', så gå efter tøj med tredjeparts certificeringer, såsom OEKO-TEX certifikatet. OEKO-Tex Standard 100 er en certificering, der garanterer, at tøjet ikke indeholder farlige kemikalier, der kan skade menneskers sundhed eller miljøet. Certificeringen dækker hele produktionskæden, fra råvarer til det færdige produkt, og sikrer, at tøjet er sikkert at bruge, også for babyer og småbørn. Dette er et bæredygtigt hensyn og til gavn for både din baby og miljøet. Økologisk børnetøj er nemlig ikke altid økologisk selvom virksomheder skriver det.

Udover disse certificeringer kan tredjeparts audits også være nyttige for at sikre, at tøjproducenterne arbejder på en bæredygtig måde. Tredjeparts audits involverer en uafhængig tredjepart, der evaluerer producentens miljø- og sociale præstationer. Dette kan hjælpe med at identificere områder, hvor producenten kan forbedre sig, og sikre, at de overholder internationale standarder for bæredygtighed og socialt ansvar.

 

  1. Køb brugt tøj

En af de bedste måder at være bæredygtig på er at genbruge. Der er masser af gode steder, hvor du kan købe brugt babytøj til en brøkdel af prisen, hvor det samtidig er godt for miljøet. Du kan kigge efter tøj i genbrugsbutikker, på loppemarkeder eller på online platforme som f.eks. Trendsales. Du kan også benytte dig af Little Savages Delebørs, hvor du kan få vores styles til 50%. Det er styles som andre babyer eller børn har haft glæde af og som stadig er i god stang grundet den høje kvalitet, men som de ikke længere kan bruge og derfor har afleveret tilbage til os. Det medvirker til mindre spild og længere levetid på tøjet, hvilket i vores optik er et af de bedste måder at handle bæredygtigt på.

 

  1. Tænk over størrelserne

Babyer vokser hurtigt, så det kan være fristende at købe tøj i en større størrelse for at være forberedt på, når babyen vokser. Men det kan også føre til spild og overforbrug af tøj. Det er bedre at købe børnetøj i den størrelse, som din baby bruger inden for et kort interval og sikre at det bliver brugt inden man køber nyt eller køber babytøj forud. Et tip her er f.eks. at købe tøj i dobbeltstørrelser og med flere funktioner. Så får I glæde af babytøjet i længere tid. Hos Little Savage får du f.eks multifunktionelt tøj i dobbeltstørrelser og 100% merinould. Det betyder, at tøjet er alsidigt og kan bruges i længere tid. Det kan du læse meget mere om lige her.

Vi håber, at disse tips er behjælpelige, når du fremover skal shoppe baby og børnetøj - eller generelt, hvordan man som forbruger kan forholde sig til det komplekse begreb bæredygtighed.

 

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer modereres, før de bliver offentliggjort.

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Gå til toppen

Til alle 4 årstider

Merinould er fantastisk til at regulere kroppens temperatur. Når det er koldt, vil ulden holde dit barn varm, og når det er varmt, virker uld kølende.

Naturens eget materiale

Vores produkter er strikket og vævet af det blødeste rene merinould.
For naturen og dit barns skyld.

En tryg søvn i merinould

Merinould er med til at holde dit barns krop i balance og giver dermed dit barn en god og tryg søvn.

Nemt at holde

Vores produkter kan maskinvaskes på 40 grader. Centrifugeres let og tørretumbles ved lav temperatur.