Black Friday tilbud?

Black Friday tilbud?

Derfor siger Little Savage 'nej tak' til Black Friday

Black Friday. Det er blevet dagen, ugen – eller måneden efterhånden, hvor virksomheder kæmper om din opmærksomhed med blinkende tilbud og rabatter, der får dig til at føle, at du går glip af noget, hvis du ikke køber lige nu. Men hos Little Savage har vi valgt en anden vej. En vej, hvor vi siger nej til overforbrug og ja til kvalitet og omtanke – for både mennesker og planeten.

Vi mener, at priser skal være gennemsigtige og fair – hele året rundt. Når du køber hos Little Savage, kan du altid regne med, at vores priser afspejler den kvalitet og de værdier, vi står for. Det betyder også, at du ikke behøver vente på en "rigtig god deal," fordi du altid får den bedste kvalitet til en rimelig pris. Vi vil hellere fokusere på  holdbarhed frem for at bidrage til det stressende overforbrug, som Black Friday ofte repræsenterer. På trods af dette forstår vi naturligvis, at baby- og børnetøj kan være dyrt og man selvfølgelig gerne vil spare, hvor det giver mening. Derfor får du 15%, når du shopper min 3 styles hos os med vores Mix og Match tilbud. Ingen grund til at vente, tilbuddet gælder altid, året rundt. 

Hos Little Savage er vores mission klar: Vi skaber tøj, der holder. Tøj, som ikke bare er skabt til én sæson, men som kan bruges igen og igen – gerne i flere generationer. Vores kollektioner er tidløse, og vi ændrer sjældent på vores designs, fordi vi tror på, at godt tøj aldrig går af mode. Vi ønsker at skabe børnetøj, der passer til børn og deres aktive liv, ikke tøj, der følger kortvarige trends. Derfor vil du aldrig finde udsalg, Black Friday-tilbud eller store rabatdage hos os. 

Mere end Bare Tøj

For os handler det ikke kun om at sælge tøj. Det handler om at skabe noget, der betyder noget. Vores tøj er lavet med kærlighed og respekt for naturen og de mennesker, der skaber det. Little Savage arbejder tæt sammen med BSCI- og FAIRWEAR-certificerede fabrikker i Danmark og Europa. Vi stiller høje krav til både arbejdsvilkår og dyrevelfærd. Vi accepterer for eksempel ikke mulesing og bruger kun merinould, der er dokumenteret 100% mulesing-fri.

Vi ønsker at inspirere til at købe mindre, men bedre. At vælge kvalitet frem for kvantitet. At tage et bevidst valg om at støtte en grønnere fremtid for vores børn.

Årets julegaver

Selvom vi ikke er en del af Black Friday-ræset, betyder det ikke, at vi ikke elsker den kommende juletid. Hos Little Savage vil vi gøre det nemt for dig at handle til dine små – også når det gælder julegaver. Derfor bytter vi alle julegaver helt frem til 14. januar 2025. På den måde kan du i ro og mag vælge den perfekte gave til de små og stadig have masser af tid til at få det byttet, hvis det skulle være nødvendigt.

Lad os vælge kærlighed og kvalitet

Vi ved godt, at det kan føles fristende at kaste sig ud i Black Friday-tilbuddene. Men vi håber, at du i stedet vil vælge omtanke og kærlighed til vores planet og de mennesker, der bor på den. Hos Little Savage tror vi på, at det starter med de valg, vi træffer – også når vi shopper. Sammen kan vi gøre en forskel.

Så når Black Friday nærmer sig, og e-mails og reklamer vælter ind med tilbud, kan du finde ro hos os. Hos Little Savage finder du tidløst design og kompromisløs kvalitet, som altid er tilgængeligt, og som du kan købe med god samvittighed. Det er vores løfte til dig – og til fremtiden.

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer modereres, før de bliver offentliggjort.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Gå til toppen

Til alle 4 årstider

Merinould er fantastisk til at regulere kroppens temperatur. Når det er koldt, vil ulden holde dit barn varm, og når det er varmt, virker uld kølende.

Naturens eget materiale

Vores produkter er strikket og vævet af det blødeste rene merinould.
For naturen og dit barns skyld.

En tryg søvn i merinould

Merinould er med til at holde dit barns krop i balance og giver dermed dit barn en god og tryg søvn.

Nemt at holde

Vores produkter kan maskinvaskes på 40 grader. Centrifugeres let og tørretumbles ved lav temperatur.